CURO - Klinik for Kropsterapi

Min rejse med Kropsterapi hos CURO - Klinik for Kropsterapi


Stress, uro, angst, manglende søvn og en krop i smerte, det var min hverdag, før jeg startede til kropsterapi.


Da jeg startede hos Brian, havde jeg været sygemeldt med stress i lidt over 10 mdr. Jeg havde trykken i brystet og en knude i maven.


Jeg havde prøvet lidt af hvert, desværre uden den store virkning. Havde svært ved at åbne op hos psykologen og overvejede mange gange at stoppe.


Husker stadig mit første besøg hos Brian. Jeg havde meget blandede følelser på vej derhen. Mine tanker fløj rundt. Ville dette hjælpe mig videre?

Med bankende hjerte og en stor klump i halsen åbnede jeg døren. Indenfor blev jeg mødt af Brian. Hans velkomst fik mig til at slappe af, og vi fik en stille og rolig snak om grunden til mit besøg. Han har fra første behandling fået mig til at føle mig tryg. Ved hver behandling har han fulgt op på, hvordan jeg havde det og givet mig en god støtte undervejs. Under mine behandlinger er fortrængte oplevelser dukket op. Ligesom et løg der bliver pillet lag for lag. Brian har lært mig at trække vejret helt ned i maven - hvilket var nyt for mig. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke, der skete noget. Gamle knuder blev løsnet, og i dagene efter mærkede jeg en ro, som jeg aldrig har haft før. Under behandlingerne har jeg været næsten hele følelsesregisteret igennem. Jeg har grædt, haft en boblende glæde og taknemmelighed, og sidst jeg var der, følte jeg en stor ildkugle i maven, som sendte varme rundt i hele kroppen.


Mine spændinger i skuldre og nakke blev efter nogle behandlinger også løsnet op. Skuldrene er kommet ned, og spændingerne er næsten væk.


Jeg står stærkere idag end jeg har gjort i mange år. Jeg hviler i mig selv og er tilstede her og nu. Det er en helt vidunderlig følelse.


Nu er det 4 mdr. siden jeg startede hos Brian, og jeg er nu klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.


Jeg har fået fornyet energi, ro og glæde, som jeg aldrig har følt før. Og med hensyn til det at føle/mærke mig selv, så er dette også nyt for mig. Ved min første behandling spurgte Brian - hvad føler du nu? Husker stadig mit svar - jeg føler ikke noget.


Jeg kan varmt anbefale at prøve en kropsterapi-behandling hos Brian.


Han har et stort talent for at mærke efter, hvordan andre har det og er et enormt empatisk og oprigtigt menneske.


Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over at have mødt Brian. Mit liv føles lettere og lysere 🙏🏻


Heidi